Første gang du besøger selvbetjeningen, skal du oprettes som bruger – dette gælder også for børn, som skal oprettes med deres eget login og cpr-nummer (se nedenfor).
Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Login” knappen i menuen til højre og herefter trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen.
Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er vigtigt, at du udfylder e-mail feltet med en gyldig e-mail adresse, da vi bruger denne mail adresse til at sende et aktiveringslink og senere til at give dig besked, når der er svar på e-portalen fra din læge.
Du bedes også udfylde feltet “mobil telefonnr.”, da vi gerne vil sende sms til dig med påmindelse om tidsaftaler.
Når du har udfyldt brugeroprettelses skemaet, og har trykket på “opret mig”, modtager du kort efter en mail fra “noreply@besoeglaegen.dk”. Mailen sendes til den email-adresse du angav, da du oprettede dig som bruger.
Tryk på aktiverings-linket i mailen – et nyt vindue vil nu åbne sig, og du vil her kunne se, at din bruger er vellykket aktiveret.
Du kan nu logge ind på e-portalen med Nem-id eller dit brugernavn (CPR-nummer) samt dit PASSWORD (det du netop har oprettet, da du registrerede dig som bruger)
Vigtigt!
Alle henvendelser vedrørende børn skal ske i barnets eget CPR-nummer.
Børn under 15 år (som ikke kan logge ind med nem-id), skal oprettes ved henvendelse til sekretæren på tlf. 86367922 mellem kl. 8 og 12.
Obs!
Husk at ajourfører dine stamoplysninger (personlige oplysninger) på hjemmesiden, hvis du flytter, får ny mailadresse eller får nyt telefonnummer – så du sikrer dig, at du stadig får, post, svar pr. mail samt påmindelse om aftaler via sms.